Info

Familie og Motionssvømning (Stort Bassin, Lille bassin, Varmvandsbassin)

Som noget nyt vil Svømmeklubben nu tilbyde familiesvømning og motionssvømning i et og samme tidsrum. Svømmehallen vil være åben fra kl 19.15 til 21:00 hvor der vil være mulighed for at i som familie kommer ind og har en hyggelig aften sammen i det våde element. Alle bassiner i hallen vil være tilgængelige, dvs. at der er mulighed for leg og plask i det lille bassin, velvære i varmvandsbassinet samt motion og spring fra vipper i det store bassin. Fra kl 20:00 og frem vil det store bassin være forbeholdt motionssvømning og der vil derfor også være mulighed for at få svømmet nogle meter og holde formen ved lige. Varmvandsbassinet lukker også kl 20:00.

Vi vil i løbet af året forsøge at lave nogle arrangementer hvor der sættes ekstra fokus på hyggen i hallen og måske lave introduktion til nogle af de andre aktiviteter der foregår i Svømmeklubben Grindsted.

Svømmeklubben stiller på dette hold op med livredder – så der er ikke som sådan lagt op til undervisning – dog kan der nok søges råd og vejledning hvis man ønsker det.

Tilmelding:
Ønsker i at tilmelde flere fra familien til dette hold SKAL I ALLE oprette/have en profil på Svømmeklubbens hjemmeside – det er dog kun en af jer der skal tilmelde sig holdet. Resten bliver tilmeldt administrativt og uden omkostninger – som familie betragtes forældre og hjemmeboende børn.

Når man tilmelder sig holdet skal familiemedlemmer der følger med, angives i feltet til kommentarer - som er integreret i siden hvor tilmelding laves.
 
Man kan også tilmelde sig dette hold som enkelt person hvis man ønsker at gøre brug af motionssvømning.
 
Klik venligst her for at læse hele beskrivelsen

Familie og Motionssvømning - (49)
Tirsdag Tid: 19:15 - 21:00
Sted: Grindsted Svømmehal, Stort Bassin
Instruktør: Caroline Amorsen / Jim Simonsen /
Periode: 01.09.2019 - 30.04.2020
Tilmeldte: 44/80
Pris: 1000 kr.
Tilmeld
Svømmeklubben Grindsted Tinghusgade 15 A 7200 Grindsted Tlf. 6168 1860