Kære Talent-  og Konkurrencesvømmere.
Så er vi godt i gang med en ny sæson for Talent- og Konkurrenceholdene i Svømmeklubben Grindsted. Dejligt at så mange har tilmeldt sig holdene. Vi håber I får lavet en masse personlige rekorder i løbet af sæsonen.
Vi vil gerne være med til at I kommer så godt i gang med sæsonen som muligt, derfor afholder vi et opstartsarrangement for de 3 konkurrencehold fra fredag den 30. august kl. 17 til lørdag den 31. august kl. ca. 14.00.
 
Programmet kommer til at blive nogenlunde som følgende:
 
Fredag:
kl. 17.00   Vi mødes ved SFO og går i gang med tidstagerkursus.  Svømmerne som ikke er på kursus laver aktiviteter med trænerne
kl. 18.00   Aftensmad i SFO 
kl. 19.00   Aftenaktivitet (svømmehal) og videre kursus
kl. 21.00   Aftenkaffe m. frugt/boller og kursus slut
kl. 22.00   Godnat
 
Lørdag:
kl. 08.00   Morgenmad i SFO
kl. 09.30   Svømning indtil kl. 11.30  med Rene, Michelle, Sofie og Caroline
kl. 12.00   Middagsmad i SFO og oprydning
kl. 13.00   Hemmelig aktivitet og forældreinformation ved Magions café
kl. 14.00  CA! slut
 
Vi håber at forældrene deltager i den kaffen kl. 13.00 om lørdagen. Under kaffen gives der informationer om den nye sæson, om nye tiltag, klubtøj, stævner m.v. Det er gratis for forældrene at deltage, vi ser derfor gerne, at der deltager min. een forælder pr. svømmer. Overvej allerede nu hvad du som forældre kan byde ind med fx i forhold til uddannelse til tidstager, holdlederfunktion under stævner, bestyrelsesarbejde, eller andet. 
 
Svømmerne skal medbringe: svømmetøj m.v., sovepose, liggeunderlag, toilettaske, sportstøj, sportssko (og tøj) til inde og ude. 
 
Vi opfordrer alle svømmerne til at møde op så vi kan lære hinanden lidt at kende - også på tværs af holdene.
 
Prisen for deltagelse er kr. 100 for svømmerne og betales her ved tilmeldingen. 
 
Af hensyn til bestilling af mad m.v. vil vi gerne have svar på eventet senest den 24. august.
 
Med venlig hilsen
 
Konkurrenceudvalget i Svømmeklubben Grindsted