KONDITION OG DISTANCE, FOR UNGE OG VOKSNE, PÅ LANGS I STORT BASSIN:
Et forholdsvis nyt hold i Svømmeklubben Grindsted for unge/voksne der søger konditionen og teknikken til at kunne svømme længere distancer.
Måske har du planlagt at træne dig op til en triatlon, men ønsker at forbedre svømmeteknikken?
Måske har du lyst til at deltage i svømning i åbent vand?
Eller måske har du andre planer der inkluderer at kunne svømme lange distancer og som kræver en vis udholdenhed?
Alt dette får du nu mulighed for på holdet Kondition og Distance.
På holdet fokuseres der på at blive en rutineret svømmer og der arbejdes både på konditionen, teknikken og distancen.
Korrekt svømning vil læres, så teknik (vejrtrækning og svømmestil) bliver formet til de lange svømmedistancer og konditionen vil med garanti blive udfordret!
Der vil være mulighed for at svømme efter tilrettelagt program samt mulighed for at få instruktion og vejledning ved instruktør.
Der er ligeledes mulighed for at du selv tilpasser svømningen og benytter holdet mhp. motionssvømning.
Bemærk:
Tilmelding til holdet forudsætter at man kan begå sig i vandet og har rimelige svømmefærdigheder.
Der er instruktør på alle holdet tider - det er dog meget op til den enkelte om man kommer på alle tider, og hvad man ønsker at få ud af træningen.
Der kan forekomme lørdage hvor der ikke er instruktør tilstede.
Tilbud:
Du får mulighed for at svømme 3 gange om ugen mandag,: onsdag og lørdag. - Dog kan det ikke garanteres at der er svømning hver lørdag, pga. manglende livredder. Der meldes løbende ud ved aflysninger.