MINIstævne i Esbjerg
 
Igen i år tilbydes
alle nye svømmere på talentholdet at deltage i Esbjergs MINIstævner  -
de vil dog heller ikke i år kun være i Esbjerg. Denne gang er det dog også i
Esbjerg. Der vil i alt være 5 i løbet af sæsonen. Stævnerne er rigtig
gode til nye svømmere, så de kan prøve, hvordan det vil være at deltage i
et rigtigt stævne. Desuden er det en god mulighed for de svømmere, der
mangler tider i bestemte discipliner og distancer. Det er vigtigt at
understrege, at man ikke må have opnået bronzetider i den tilmeldte
disciplin og distance.
Stævnerne bliver afholdt på trods af corona og der er regler for hvordan man kan færdes i svømme hallen. Ligesom hvornår man må gå ned og gøre klar til at svømme. Deltagerne bliver orienteret herom mere præcist senere.
 
Og så er der heatvinder- medaljer
 
2.
ministævne afholdes i Seminariesvømmehallen i Esbjerg. Vi kører fra
Grindsted Svømmehal (parkeringspladsen foran Magion, indgang
Tinghusgade) kl. 16.00. Kl 17.00 er der opvarmning i svømmehallen og
stævnestart kl. 17.45. Vi slutter af med kage inden vi igen kører hjem.
 
Løbsprogram:
200 bryst
50 fri
100 bryst
50 ryg
50 bryst
 
Du aftaler med Sofie, Michelle eller Erik efter tilmeldingen, hvad du kan svømme og skal tilmeldes i.
 
Vi
skal stille med en official der har modul 2, derfor er det vigtigt at
vi får uddannet nye forældre hurtigst muligt. Herudover får vi behov for
hjælp til kørsel, og evt. en kage efter stævnets ophør,  udfyld derfor
venligst felterne. Det kan være du (hvis du ikke har official modul) kan
være behjælpelig i svømmehallen med andet, påføres venligst i
bemærkninger.
 
Bemærk, at man skal tilføje mailadresse og fulde navn, hvis man som forældre vil blive i hallen, mens der svømmes. Det er kun til en eventuel senere smitteopsporing og vil efterfølgende blive slettet igen. Det skal skrives under "Jeg bliver i hallen, mens der svømmes"
Husk dit svømmegrej (klubtrøje, svømmebriller, badehætte,
svømmetøj, shortssæt og håndklæde), din drikkedunk samt en god og solid
madpakke.
 
Håber, at se rigtig mange svømmere til endnu et godt stævne.
 
Mange hilsner fra konkurrenceafdelingen, dine trænere Sofie, Michelle og Erik.